Opgaver til Håbets Ø
Opgave 1 - Unge i Maniitsoq
Se klippet.
- Hvordan oplever den unge kvinde i klippet Nuuk i forhold til Maniitsoq?
Se klippet.
- Beskriv de unges bytur i filmen. Hvad synes du om de steder de går hen?
- Kunne du forestille dig at bo i Maniitsoq? Beskriv hvordan dit liv ville være anderledes?
Opgave 2 - Kirsten
- Lav en personkarakteristik af Kirsten:
- Hvilke udfordringer er hun stillet overfor?
- Hvordan er forholdet til hendes forældre?
- Hvordan er hendes udvikling igennem filmen
Se klippet. Læg mærke til det skema Kirsten er ved at udarbejde sammen med en studievejleder.
- Hvad får Kirsten ud af at gøre sig disse tanker?
- Hvad siger skemaet om Kirstens grundvilkår som ung i Maniitsoq?
- Prøv at tegne dit eget tilsvarende skema for din fremtidsdrøm. Hvordan adskiller dine vilkår sig fra Kirstens? Sammenlign jeres skemaer i grupper.
Se klippet.
- Beskriv scenen? Hvad drømmer pigerne om? Hvorfor er netop lige denne begivenhed så vigtig for dem? Tror du de kommer til at opnå det de drømmer om?
- Hvor er instruktøren/kameramanden i denne scene? Er han/hun deltagende eller ’en flue på væggen’?
- Hvorfor tror du filmens instruktører har valgt at tage denne scene med i filmen?
- Hvilken stemning skabes i scenen ved hjælp af filmiske virkemidler som lys, frame og perspektiv?
- Hvordan understreges venindernes tætte forhold rent filmteknisk?
- Diskuter: Kan I genkende situationen her fra jeres eget liv?
- Diskuter: Hvad betyder venskab og nærvær med jeres venner for jer?
- Diskuter: Hvordan er Kirsten og hendes venindes grundvilkår anderledes end jeres? På hvilke punkter kan I genkende noget hos pigerne i jeres egen tilværelse?
Faktaboks
I Grønland bruger man meget sin mimik når man taler. Hvis man løfter sine øjenbryn, betyder det ja. Hvis man rynker brynene, betyder det nej. Læg mærke til at pigerne i klippet her siger ja med deres øjenbryn.